Arouca – Starting from the bottom

Arouca – Starting from the bottom

Inden jeg begynder indlægget, vil jeg lige uddybe bevæggrundene for valget af denne karriere. Når jeg starter en karriere kommer jeg sjældent mere end 3-4 år ud i fremtiden. Det skyldes hovedsageligt to ting. For det første har jeg svært ved at forlade en klub jeg har bygget op og klaret mig godt med.  Jeg er sikker på i også kender følelsen, det er svært at forlade en klub når man har arbejdet hårdt på at opnå gode resultater. Men samtidig bliver karrieren efter 3-4 år langtrukken. Det er de samme modstandere man møder i de samme turneringer, og vigtigst af alt kan man nå et loft der gør det næsten umuligt at gøre at forbedre sig. Træner man eksempel en klub i den danske liga er toppen af succes at vinde ligaen og kvalificere sig til europæisk fodbold og gøre en god figur der. Derefter er det tæt  på umuligt at toppe forrige sæson. Dette skulle gerne ændres i min nye karriere. Jeg har her valgt at starte helt fra bunden.

Jeg satte erfaring til tidligere semi-pro spiller, og trænerkvalifikationer til national b-licens. Derefter startede jeg karrieren uden job. Udfordringen er nu ikke at løfte én specifik klub til storhed,  men i stedet at løfte mit eget omdømme så jeg har mulighed for at stige i graderne og en dag træne et europæisk tophold. Derfor er det vigtigt for mig ikke at ‘knytte’ mig til et hold, da jeg ved jeg skal skifte til en anden klub  med bedre perspektiver i forhold til at fortsætte træner-karrieren.

Min karriere startede ud med et halvt års arbejdsløshed. Med de lave trænerkvalifikationer, var det svært at finde klubber der ville ansætte mig. Lige efter nytår bed Arouca fra bunden af den bedste portugisiske liga på. Befindende sig 1 point under stregen var deres træner blevet fyret, og jeg kunne ikke tillade mig at være kræsen i mit klubvalg. Desuden håbede jeg på at Arouca kunne være et springbræt til større klubber i den portugisiske liga. Den første sæson var svær. Jeg kom ind efter 21 kampe i den portugisiske 34-kamps-liga og havde svært ved at finde fodfæste i den nye liga. Generelt er der gigantisk forskel på holdene i den portugisiske liga, og et kampprogram der startede med Porto, Benfica, Sporting Lisabon og Braga gjorde starten meget svær. Derefter havde et humørramt Arouca hold svært ved at ramme den første sejr og efter et par udligninger fra modstanderholdet i de døende minutter, peakede stimen på kampe uden sejr ved 10 kampe. Dette efterlod mig tre point under stregen med tre runder tilbage. De sidste tre kampe bød til gengæld på for mit vedkommende sæsonens første sejr og og to uafgjorte hvilket betød overlevelse på sidste mandat på målscore. Status var altså en halvsæson der bød på én sejr og en stak uafgjorte og nederlag. Derfor overvejede jeg meget at skride inden kontraktudløb da jeg befandt mig dårligt med den defensive taktik og i den meget delte portugisiske liga.

Jeg valgte at blive i Arouca og håbe på en bedre sæson. Det lykkedes dog ikke. Klubben stillede INGEN, transfermidler til rådighed, og derfor var jeg tvunget til at hente spillere til på fri transfer, hvilket resulterede i et par danskere: Nikolaj Ritter, Mads Agesen og Dennis Flinta, som alle var startere hvilket blot vidner om den kæmpe forskel der er på top og bund. Efter 27 kampe, 2 ligasejr og 17 point, sagde jeg op i Arouca og startede søgen på en ny klub. (En pinlig detalje er at den nye træner faktisk reddede Arouca ved at hente 12 point i de sidste 7 kampe)

Efter endnu et halvt år har jeg nu overtaget FCM. Den smule trænererfaring jeg fik samlet mig, samt min nationalitet åbnede døren for denne store chance. FCM har solgt stort set alle deres stamspillere (de eneste førsteholdsspillere tilbage er J. Poulsen, P. Andersson og R. Hassan). Det nye hold ligger pt under stregen, og der venter en udfordring med at bringe FCM tilbage til toppen. Det er inden for rækkevidde denne sæson.

Leave a Comment

(required)

(required)